Historien om Comet

Vi har skabt vores eget marked. Da Comet blev grundlagt i 1985 var forretningsrejsende nødt til selv at stå i kø på ambassader og konsulater for at søge visum og få dokumenter legaliseret. Mange fik hjælp af deres servicemedarbejder, sekretær og taxichauffører til at løse disse opgaver – med varierende resultat.

Dette blev til en forretningside: at forenkle visumprocessen ved at tilbyde en professionel, hurtig og pålidelig håndterings- og informationstjeneste. Vi oprettede en tjeneste, der medførte væsentlige besparelser i form af tid og ressourcer, hvilket giver den rejsende mulighed for at koncentrere sig om sin kernevirksomhed. På samme måde kan vi også tilbyde nem og effektiv legalisering af dokumenter via handelskammeret og andre instanser samt professionelt udførte oversættelser af certifikater, patentansøgninger, diplomer, kontrakter og andre yderst vigtige forretningsdokumenter.

Vores tjenester har gjort det betydeligt nemmere for virksomheder og organisationer at arbejde på internationale markeder de seneste 30 år. I årenes løb er vi kommet til at spille en væsentlig rolle på det nordiske rejsemarked og har skabt gode relationer med ambassader og andre konsulære instanser, hvilket kommer vores kunder til gode. Takket være dygtige og engagerede medarbejdere samt et veludviklet branche kendskab kan vi tilbyde enestående service og tjenester, der sikrer direkte målbare fordele og stor værdi for kunden.